Bryllups-kreativiteter

En del af de kreative timer blev i foråret brugt på planlægning og klargøring til bryllup. Set i bagspejlet var der faktisk en del elementer, som vi selv kreerede. Inspirationen havde vi fået forskellige steder fra. DIY bryllups ideer fra google, input fra andre bryllupper, Pinterest og så vores egne input.

For at få gæsterne til at reservere datoen og ikke mindst selv få fastlagt denne, sendte vi et lille år forinden datoen ud på små magneter. Efterfølgende fulgte selve indbydelsen, der var skrevet som et eventyr, og ønskeseddelen var ligeledes skrevet ind i denne historie.

WP_20151108_005[1]

Selve festen blev holdt på Trudsholm gods. “Et gods i romantisk forfald”, som de selv beskriver det på deres hjemmeside. DVS. et gammelt stort hus, som ikke er blevet vedligeholdt, men alligevel har det sin charme -ikke mindst grundet personalet, som har indrettet huset med passende møbler. På stedet var der værelser til overnatning for de gæster der ønskede det. Husets stand taget i betragtning var der ikke nøgler til disse, så vi valgte selv at lave værelsesnøgler, for stemningens skyld.

DSC_3880

Middagen blev afholdt i stalden og vi kunne egentlig godt lide bordene, som de var i rå Elmetræ. Inspiraret fra Pinterest valgte vi derfor at lave løbere af billeder. Motiverne var alle af os gennem årerne, sammen eller hver for sig. Ens for dem var, at de var fremkaldt i sort og hvid i forskellige nuancer til selve lejligheden.
Til borddækningen havde vi også lavet en lille folder med en liste over alle gæster og en lille historie omkring disse, bl.a hvor vi kendte dem fra, en god måde at sørge for at få snakken i gang.

bordpynt

Krea-Musen stod også bag noget af påklædningen. Kæresten bestemte sig i sidste øjeblik for, at en hjemmelavet butterfly skulle være en del af hans påklædning- og gerne en til forloveren også. Det blev derfor til 2. stk hæklede butterflys, magen til de tidligere fremstillede. Denne gang blev de dog noget pænere, ikke mindst fordi en tilfældig rest fra garnkurven var erstattet med broderigarn fra stof og stil som også tilføjer lidt glans. For første gang blev det til en rigtig syet lukning i stedet for elastiksnøre og en lille besked blev endvidere tilføjet kærestens – nu mandens:) butterfly.

 

L&Abryllup-23WP_20151108_002[1]WP_20151108_004[1]

Da jeg havde set Lillys priser på Brudeslør, blev jeg virkelig nærig og valgte i stedet at fabrikere dette selv. Det var meget lige til. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift og tilføjede et “drys” af perler over sløret.

P1060792