De hæklede flodheste, Vivi og vincent og hæklet Kay bojesen abe

Længe har jeg fulgt Asli’s blog Frøkenenogbaronen, hvor også opskriften til den hæklede butterfly stammer fra. Asli laver opskrifter til de fineste dyr og den største udfordring i den forbindelse, er at holde sig fra, at købe og fremstille dem alle:)

Det lykkedes umiddelbart meget godt for mig, indtil jeg en dag stod i garnbutikken, Fox og Jane for at finde knapper til denne kjole. Fox og Jane forhandler nemlig Asli’s opskrifter og mange af de hæklede dyr er derfor udstillet i butikken. Derfor endte et hæklekit på disse to flodheste (Vivi og Vincent) i min indkøbskurv.

Pt er flodhestene udstyret med øjne, som er limet på hovedet. Planen er dog, at disse skal udskiftes med hæklede øjne, da de nuværende formodentlig ikke er særlige børnevenlige og i tillæg hertil, er det lykkedes mig at smøre limen ud, så der er gullige plamager om de nuværende øjne. (Øjnene blev påsat en sen aftentime, hvor lyset formodentlig ikke har været for godt:))

Flodhestene har fået selvskab af den hæklede Kaj Boyesen abe, som blev til et lille projekt efter er opskriften blev frigivet her. Opskriften er forholdsvis nem at gå til og for mig lå den udfordrende del i at samle aben og få den rigtige form og samling på arme og ben. Er dog fint tilfreds med resultatet.

 

 

Hæklede roser til udklædning

WP_20150827_008 WP_20150827_007Manden skulle sidste år på spejderløb og i den forbindelse skulle hans sjak bruge en udklædning der fik dem til at fremstå som en gruppe, men samtidig var let og minimal i fylde.
I gemmerne havde Manden allerede sine egne hæklede butterflies i forskellige farver, så løsningen blev at jeg hæklede matchende roser til pigerne hårbøjler, så de i sjakket, matchede to og to.

 

Bryllups-kreativiteter

En del af de kreative timer blev i foråret brugt på planlægning og klargøring til bryllup. Set i bagspejlet var der faktisk en del elementer, som vi selv kreerede. Inspirationen havde vi fået forskellige steder fra. DIY bryllups ideer fra google, input fra andre bryllupper, Pinterest og så vores egne input.

For at få gæsterne til at reservere datoen og ikke mindst selv få fastlagt denne, sendte vi et lille år forinden datoen ud på små magneter. Efterfølgende fulgte selve indbydelsen, der var skrevet som et eventyr, og ønskeseddelen var ligeledes skrevet ind i denne historie.

WP_20151108_005[1]

Selve festen blev holdt på Trudsholm gods. “Et gods i romantisk forfald”, som de selv beskriver det på deres hjemmeside. DVS. et gammelt stort hus, som ikke er blevet vedligeholdt, men alligevel har det sin charme -ikke mindst grundet personalet, som har indrettet huset med passende møbler. På stedet var der værelser til overnatning for de gæster der ønskede det. Husets stand taget i betragtning var der ikke nøgler til disse, så vi valgte selv at lave værelsesnøgler, for stemningens skyld.

DSC_3880

Middagen blev afholdt i stalden og vi kunne egentlig godt lide bordene, som de var i rå Elmetræ. Inspiraret fra Pinterest valgte vi derfor at lave løbere af billeder. Motiverne var alle af os gennem årerne, sammen eller hver for sig. Ens for dem var, at de var fremkaldt i sort og hvid i forskellige nuancer til selve lejligheden.
Til borddækningen havde vi også lavet en lille folder med en liste over alle gæster og en lille historie omkring disse, bl.a hvor vi kendte dem fra, en god måde at sørge for at få snakken i gang.

bordpynt

Krea-Musen stod også bag noget af påklædningen. Kæresten bestemte sig i sidste øjeblik for, at en hjemmelavet butterfly skulle være en del af hans påklædning- og gerne en til forloveren også. Det blev derfor til 2. stk hæklede butterflys, magen til de tidligere fremstillede. Denne gang blev de dog noget pænere, ikke mindst fordi en tilfældig rest fra garnkurven var erstattet med broderigarn fra stof og stil som også tilføjer lidt glans. For første gang blev det til en rigtig syet lukning i stedet for elastiksnøre og en lille besked blev endvidere tilføjet kærestens – nu mandens:) butterfly.

 

L&Abryllup-23WP_20151108_002[1]WP_20151108_004[1]

Da jeg havde set Lillys priser på Brudeslør, blev jeg virkelig nærig og valgte i stedet at fabrikere dette selv. Det var meget lige til. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift og tilføjede et “drys” af perler over sløret.

P1060792

 

 

Nyt bidrag til farveskalaen

Kæresten ønskede en jule-butterfly til juleaften, hvorfor jeg måtte i gang med det røde garn. Oprindeligt var det tanken at hele butterfly’en skulle vare sølvplettet over det hele, men vi holdte ved selve midterstykket.

DSC_2340Efter at have set de tre butterflys sammen er jeg ikke i tvivl om, at udvalget skal udviddes med flere farver. Det kunne jo blive til et helt kunstværk i sidste ende. Måske jeg skulle prøve at sy nogle også?

Hjemmelavet julegave

Min kærestes niece på 2 elsker sit legekøkken og er helt pjattet med kager. Jeg var derfor ikke i tvivl om, at hun skulle have en hjemmelavet julegave, bestående af hjemmehæklede muffins i forskellige udgaver. Den ene forputtede sig i julegaverne, så fik derfor kun billede af de 3 kager.

Fandt bager-boksen til kagerne i søstrene grene, så ser det også lidt prof ud, når der bliver bagt i legekøkkenet og kagerne bliver pakket ned til modtageren.
image

image

image

Årets tossede huer til Hylkebanden

Hylkedam-teamet har fået et nyt medlem. Derfor manglende en orange hue, i babystørrelse til samlingen, som blev udarbejdet i samarbejde med Mette sidste år. Samtidig havde to venner et ønske om skæghuer. Den ene ændrede sig dog til hjelm hue undervejs, da jeg blev bekendt med opskriften på denne. Den vandt specialt indpas herhjemme, så måske skal der fabrikeres en mere?

Huerne blev på trods af deres farve lystigt anvendt på PLan i uge 42.

image

IMAG0519-1 IMAG0520 IMAG0503 (1)

Accesory til bryllup i morgen

Kæresten manglede en buttefly matchende til min kjole til det bryllup vi skal til i morgen. I tøjbutikken var det ikke til at skaffe en grøn butterfly eller et grønt slips, hvorfor jeg måtte i gang med hæklenålen efter Frøkenen og Baronens opskrift (roekenenogbaronen.blogspot.dk/2011/08/hklet-butterfly-diy.html)

DSC_0208

 

 

 

Så skulle vi være klar til i morgen.

Årstiden for fugleunger…

Man kan vel godt sige, at vi har fået en fugleunge hjemme hos os… Lille er den dog ikke helt, men den er dog lige kommet til verden.

DSC_0204

DSC_0206

Inspirationen kommer fra Maja (http://haandarbejdsom.blogspot.dk/) som heldigvis har fået lov til at offentliggøre opskriften igen. Jeg synes dog min Andrea ser lidt misfornøjet ud, men måske mangler hun bare Kaj? Det bliver måske det næste projekt.
Der burde være flere timer i døgnet med alle de projekter jeg har på to do krea-listen, men med hus og have bliver der lige pludselig andre “Krea”-projekter, som der også skal ses til. Ikke på den dårlige måde :), men de krea-aktiviteter der kræver sofa, garn mv. får pludselig kamp til stregen.