Største diagramstrik til dato er færdigt.

Det første store Diagramstrik er nu færdigt. Det er det store nordiske sjal, som jeg strikkede for min søsters kollega. Sjalet er endnu ikke afleveret til modtageren, så venter spændt på dommen. Projektet var egentligt et hendes mormor skulle have lavet, men som hun desværre aldrig blev færdig med. Der er noteret i opskriften, at der skulle laves foer. Jeg synes dog at diagramstrikken i sig selv var så fin, at jeg til at starte med, synes det var lidt synd at lave foer.  Efter at sjalet er færdigt synes jeg dog alligevel at det giver et fint sammenspil.

Et meget spændende projekt, som kom til at tage en del tid. Ikke mindst fordi det var meget ensformigt og fordi garnet kludrede for mig. (Jeg er ikke så god til at få rullet garnet op, hvis det ikke er rullet op på forhånd, men lært af dårlig erfaring er det nok noget, som jeg skal til at øve mig i.

 

 

 

Diagramstrik- igangværende projekter.

Jeg har altid svoret til, at det ikke virkede med flere projekter samtidig. Jeg må drog krybe til korset og tilstå, at jeg har brudt min egen regel. Jeg er således i gang med en 3-4 projekter på nuværende tidspunkt. Det giver fin adspredelse at veksle lidt mellem strik og hækling, samt projekter der kræver koncentrationog de projekter, hvor man bedre kan slå hovedet fra, når man sidder foran fjernsynet.

Koncentrationsprojekter har jeg nok af for tiden, da jeg har gang i to forskellige strikkeprojekter, hvor der strikke efter diagram. Det første er en lille trøje til en barselsgave og det andet er et sjal, som jeg har lovet at strikke for min søsters kollega. Begge projekter kræver at man har tungen lige i munden, da mønsteret udvikler sig i takt med at arbejdet vokser, og især sjalet har en størrelse der gør, at man ikke bare lige stopper op i midten af en pind.

WP_20140619_004 WP_20140619_003