Krea Musen

Små og store kreative påfund

Strikket barnevognstæppe

Noget af det allerførste, som kom på pindene sidste sommer, da vi fandt ud af at 2 skulle blive til 3, var dette tæppe. Opskriften er fra finest strik og hedder Kalles tæppe.


Jeg havde forelsket mig i tæppet præcis, som det var afbilledet i opskriften og tæppet er derfor strikket i 250 g Peruvian Highland Wool fra Filcolana i farven grå, 954.

Normalt er jeg lidt tilbageholdende med at købe enkelte opskrifter, når nu der findes så mange gratisopskrifter og opskriftsbøger, som har så meget at byde på. (Denne tilbageholdenhed er med tiden blevet ændret:))
Derfor var første forkælelse, at købe opskriften og garnet hjem. Begge dele bestilte jeg hos Yarnfreak, en butik jeg desværre endnu aldrig har fået besøgt i Århus, men det står på ønskelisten til næste besøg:)
Servicen var i top. Pakken kom meget hurtigt og det var en fornøjelse af pakken den ud. Ikke mindst fordi jeg glædede mig til at komme i gang med tæppet, men ligeså meget fordi der var kræset for indpakningen og kunden:) En butik jeg helt sikkert kunne finde på, at købe fra igen.

Tæppet er lystigt blevet brugt. Det har især vist sig anvendeligt i autostolen, hvor “snipperne” nemt kan foldes om sønnike, selv når han sover. Ligeledes har tæppet den rette tykkelse, så det passer til både vinter, men også de køligere sommeraftener.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *