Zentangle – Nostalgibilleder til børneværelset, lidt DIY

Så kom der pludselig noget helt nyt ind på bloggen. Jeg har prøvet kræfter med Zentangle!
Jeg har længe været meget fascineret af de mange Zentangle tegninger, der dukker op her og der og har længe overvejet at investere i malebog eller lignende. Jeg forestillede mig, at det var/er meget afslappende at farvelægge og tegne disse tegninger, men til den type afslapnings-stunder tyr jeg ofte til hækle- eller strikketøjet.

Via Helena blev jeg dog inspireret til disse meget nostalgiske tegninger fra fredagsbio med Anna og Lotte. Dette satte tankerne i gang hos mig og i redebygningsprocessen blev jeg enig med mig selv om, at sådanne skulle der hænge på arvingens værelse. Tegningerne kunne selvfølgelig købes, men jeg vile også gerne prøve kræfter med Zentangle selv.

På internettet fandt jeg derfor selve tegningerne ved at google “fredagsbio”. Disse blev skaleret til ønsket størrelse i word og printet. Den oprindelige farvelægning mv er ikke relevant, da kun omridset er relevant. (Her kan figurer mv. fra en malebog også bruges).

Relateret billede

 

Selve omridset blev herefter tegnet over på et almindeligt stykke rent papir. Er papiret tyndt kan man måske se direkte igennem, men jeg måtte tage mellemlægningspapir i brug for at overføre omridset. Efterfølgende deles tegningerne op i felter. Her lod jeg mig bl.a. inspirere af Helenas tegninger, med nogle justeringer. – Og herefter kommer alt det sjove. Så er det bare at udfylde de tomme felter. Til denne del fik jeg inspiration fra Helenas tegninger, såvel som af pinterest, der bugner af “biblioteker” over mønstre. Til sidst fremkom disse billeder, som jeg er godt tilfreds med.

Stingart med Firmalogo

stringart- firmalogo

stringart- firmalogo

Sidste sommer var jeg alene hjemme, mens manden var på sommerlejr. Jeg havde  på forhånd en ide om, at jeg skulle lave en lille overraskelse til han, mens han var væk – og ideen havde også ligget og ulmet længe.

Manden er selvstændig og har kontor i kælderen, men væggene var stadig lidt bare, så jeg havde derfor bestemt mig for, at han skulle have lidt kunst til væggen. Hvis jeg havde introduceret ideen for ham forinden, tror jeg ikke lige, at stringart var noget han havde forestillet sig, men jeg tror egentlig at han er meget glad for resultater, som endte med at blive hans eget logo.

Jeg printede logoet ud i stor udgave og gik så i gang med at slå de mange (mere end 100 søm!! ) I. Det tog en rum tid, men er hele arbejdet værd, at gøre sig umage med. Det færdige look er nemlig pænest, hvis alle søm har den samme højde.
Dernæst fulgte arbejdet med garnet. Jeg valgte at bruge en tynd bomuldsgarn i logoets oprindelige farver. Jeg havde egentlig købt en kraftig sytråd til arbejdet, men den vidste sig at være alt for utydelig i det store hele.

Er selv ret godt tilfreds med resultatet.

 

 

 

 

 

Prøver igen, igen

Bloggen er igen blevet forsømt og det på trods af, at der ligger mange kladde-indlæg og blot venter på at blive offentliggjort.

Derfor vi de komme på i den nærmeste fremtid – ikke mindst for at forevige projekterne. Jeg må sande, at det ofte er sjovere at komme videre med det næste projekt, end det er at opdatere bloggen. Så måske skulle jeg i stedet gå over til, at uploade billeder af projekterne til Pinterest og på den måde stadig sikre, at projekterne ikke går i gemmebogen. Nå, det må tiden vise…….

Bryllups-kreativiteter

En del af de kreative timer blev i foråret brugt på planlægning og klargøring til bryllup. Set i bagspejlet var der faktisk en del elementer, som vi selv kreerede. Inspirationen havde vi fået forskellige steder fra. DIY bryllups ideer fra google, input fra andre bryllupper, Pinterest og så vores egne input.

For at få gæsterne til at reservere datoen og ikke mindst selv få fastlagt denne, sendte vi et lille år forinden datoen ud på små magneter. Efterfølgende fulgte selve indbydelsen, der var skrevet som et eventyr, og ønskeseddelen var ligeledes skrevet ind i denne historie.

WP_20151108_005[1]

Selve festen blev holdt på Trudsholm gods. “Et gods i romantisk forfald”, som de selv beskriver det på deres hjemmeside. DVS. et gammelt stort hus, som ikke er blevet vedligeholdt, men alligevel har det sin charme -ikke mindst grundet personalet, som har indrettet huset med passende møbler. På stedet var der værelser til overnatning for de gæster der ønskede det. Husets stand taget i betragtning var der ikke nøgler til disse, så vi valgte selv at lave værelsesnøgler, for stemningens skyld.

DSC_3880

Middagen blev afholdt i stalden og vi kunne egentlig godt lide bordene, som de var i rå Elmetræ. Inspiraret fra Pinterest valgte vi derfor at lave løbere af billeder. Motiverne var alle af os gennem årerne, sammen eller hver for sig. Ens for dem var, at de var fremkaldt i sort og hvid i forskellige nuancer til selve lejligheden.
Til borddækningen havde vi også lavet en lille folder med en liste over alle gæster og en lille historie omkring disse, bl.a hvor vi kendte dem fra, en god måde at sørge for at få snakken i gang.

bordpynt

Krea-Musen stod også bag noget af påklædningen. Kæresten bestemte sig i sidste øjeblik for, at en hjemmelavet butterfly skulle være en del af hans påklædning- og gerne en til forloveren også. Det blev derfor til 2. stk hæklede butterflys, magen til de tidligere fremstillede. Denne gang blev de dog noget pænere, ikke mindst fordi en tilfældig rest fra garnkurven var erstattet med broderigarn fra stof og stil som også tilføjer lidt glans. For første gang blev det til en rigtig syet lukning i stedet for elastiksnøre og en lille besked blev endvidere tilføjet kærestens – nu mandens:) butterfly.

 

L&Abryllup-23WP_20151108_002[1]WP_20151108_004[1]

Da jeg havde set Lillys priser på Brudeslør, blev jeg virkelig nærig og valgte i stedet at fabrikere dette selv. Det var meget lige til. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift og tilføjede et “drys” af perler over sløret.

P1060792

 

 

Så skete det igen……

Bloggen er igen kommet i sidste række efter andre gøremål, kreativiteter, læsning af andre bloggeres blog-indlæg, søgning af inspiration på pinterest og instagram – og alle mulige andre undskyldninger.

Meeeen… selv om det har været sløvt med blog-indlæg, er der blevet syslet med kreativiteterne.
På trods af, at der næsten er gået et ord siden sidste blog indlæg, er det nu tid til at få lagt nogle indlæg op, så  bloggen igen kan tjene sit formål: Nemlig at være en online dagbog over kreativiteter, så de ikke går i glemmebogen og forhåbentlig samtidig kan være til inspiration for andre.

-Og hvor er det dejligt at gøre status efter en blog-pause. På sådan et år får man alligevel noget fra hånden og der er en ordentlig håndfuld blogindlæg, som nu skal skrives omkring blandede kreativiteter:)

Så jeg lover, at der i den følgende tid kommer lidt flere indlæg op om, hvad det sidste år er gået med.

Vintertid på bloggen.

Der har været noget stille på bloggen i en rum tid. Det betyder ikke at strikkepindene har ligget stille…
Derimod at det har været sommer og tiden har været brugt til en masse andet, end at skrive bligindlæg. Til gengæld er der nu samlet en masse ind, som vil komme på bloggen i den nærmeste tid. Må nok sande at efterår- og vintertid giver flere indlæg end sommertid.

Jeg har også overvejet om bloggen var værd at bibeholde, da jeg som regel bruger mere tid på andres blogs end på min egen. Beslutningen er dog blevet til at den bliver…. Ikke mindst for det oprindelige formål, at det giver mig at overblik over egne projekter, men forhåbentlig også til inspiration for andre

Kreative kort

Diverse arrangementer kræver af og til et kort. Når tiden er til det gør jeg gerne lidt ekstra ud af det, så kortet bliver lidt mere personligt. Fx. Som ved dette kort givet til en barnedåb, hvor jeg stod fadder.

Inspiration til tekst har jeg i sin tid fundet hos Farmorfabrikken, mens opskriften på de hæklede elefanter er fundet her. Sikkert ikke et af de sidste kort fabrikeret fa min hånd.

Huset har for en tid været ZOO.

Grundet diverse barselsgaver har der været gang i produktionen af små dyr. Både til min lille nye nevø, som havde ønsket sig en barnevognsuro og til en kommende lille ny i strikkeklubben, hvor vi alle har bidraget med dyr.

Uroen til nevøen blev kun lige færdig inden han kom til verden, derfor et lidt anderledes billede taget på fødestuen, da gaven var pakket ud.

DSC_2572

WP_20140128_009Her kan den også ses i brug: barnevognsuro i brug

 

 

Hjemmelavet julepynt

Drømmen om juletræet udelukkende med hjemmelavet pynt, må vare ved til næste år. Vi havde ikke juletræ i år og der er også et stykke vej endnu, hvis pynten skal kunne række til et helt træ af en hvis størrelse.

Min søster har dog bidraget til puljen med disse fine lyseholdere, som hun har lavet til mig med små engle vedhæng. Glæder mig til at de kommer op og bliver luftet næste år!

 

DSC_2338