Hæklede roser til udklædning

WP_20150827_008 WP_20150827_007Manden skulle sidste år på spejderløb og i den forbindelse skulle hans sjak bruge en udklædning der fik dem til at fremstå som en gruppe, men samtidig var let og minimal i fylde.
I gemmerne havde Manden allerede sine egne hæklede butterflies i forskellige farver, så løsningen blev at jeg hæklede matchende roser til pigerne hårbøjler, så de i sjakket, matchede to og to.

 

Juletræstæppe- status

WP_20160215_22_15_04_Pro_LIJeg er nået et godt stykke videre med juletræstæppet- et arbejde jeg overtog fra min bedstemor. Lige nu er det dog lagt lidt væk for sommeren, da det er meget varmt at sidde med det kraftige hør og den tykke broderigarn. Målet er dog at få tæppet færdigt til jul. Mon ikke det kan nås?

Stingart med Firmalogo

stringart- firmalogo

stringart- firmalogo

Sidste sommer var jeg alene hjemme, mens manden var på sommerlejr. Jeg havde  på forhånd en ide om, at jeg skulle lave en lille overraskelse til han, mens han var væk – og ideen havde også ligget og ulmet længe.

Manden er selvstændig og har kontor i kælderen, men væggene var stadig lidt bare, så jeg havde derfor bestemt mig for, at han skulle have lidt kunst til væggen. Hvis jeg havde introduceret ideen for ham forinden, tror jeg ikke lige, at stringart var noget han havde forestillet sig, men jeg tror egentlig at han er meget glad for resultater, som endte med at blive hans eget logo.

Jeg printede logoet ud i stor udgave og gik så i gang med at slå de mange (mere end 100 søm!! ) I. Det tog en rum tid, men er hele arbejdet værd, at gøre sig umage med. Det færdige look er nemlig pænest, hvis alle søm har den samme højde.
Dernæst fulgte arbejdet med garnet. Jeg valgte at bruge en tynd bomuldsgarn i logoets oprindelige farver. Jeg havde egentlig købt en kraftig sytråd til arbejdet, men den vidste sig at være alt for utydelig i det store hele.

Er selv ret godt tilfreds med resultatet.

 

 

 

 

 

Kærlighed ved første sting- første projekt

InstagramCapture_2e9310bb-22db-446a-9b2a-dabf12b1e4d6Efter at have læst boganmeldelsen hos Rock & Roll hausfrau blev jeg solgt og endte derfor med at give mig selv bogen “Kærlighed ved første sting” i fødselsdagsgave sidste år.
Det var der flere grunde til. men ikke mindst fordi jeg fandt mønstrene tiltrækkende  og samtidig godt kunne bruge nogle udførlige vejledninger for at genopfriske mine håndarbejds-skills, som efterhånden er gået lidt i glemmebogen.

Opskrifterne er nemme og lige til at gå til med rigtig gode vejledninger og illustrationer. Dermed ikke sagt, at det ikke tog mig en del tid, at få det første projekt færdigt. Bare det at vælge stof var den første store tidsrøver:)

Resultatet er jeg dog yderst tilfreds med. Måske vil nederdelen med tiden blive piftet op med knapper eller lignende, men lige nu får den lov at blive som den er.

Strikket kjole

InstagramCapture_44534024-2751-4851-924a-b576770fb1b1I 2014 var jeg på strikkefestival med strikkepigerne. Der faldt jeg pladask for en strikke kjole i minkgarn.
Det største projekt strikket til mig selv hidtil, og formentlig også det dyreste, da garnet var lidt pebret. Jeg kunne dog ikke stå for modellen og det bløde garn og besøgte derfor standen, der havde modellen, flere gange i løbet af festivallen indtil jeg søndag besluttede mig for, at jeg måtte have den med hjem.

Selve projektet var meget ligetil, da mønsteret er det samme hele vejen ned og kunne til tider være lidt langsommeligt. Den nåede dog at blive færdig forrige vinter. Jeg foretrækker den til efterårs/vinterbrug, da den er godt varm.

Bordskåner til IT-kontor

bordskåner af Hamaperler

bordskåner af Hamaperler

Jeg har altid elsket at lave ting i hama-perler og har også tidligere lagt opslag op med anvendelse af disse. Se bl.a. HER og HER.

Da jeg fandt ideen til disse på Pinterest var jeg derfor solgt med dette samme og tænkte at de var som skabt til bordskånere på mandens IT kontor, hvor de også flittigt bliver brugt:)

 

 

 

 

Prøver igen, igen

Bloggen er igen blevet forsømt og det på trods af, at der ligger mange kladde-indlæg og blot venter på at blive offentliggjort.

Derfor vi de komme på i den nærmeste fremtid – ikke mindst for at forevige projekterne. Jeg må sande, at det ofte er sjovere at komme videre med det næste projekt, end det er at opdatere bloggen. Så måske skulle jeg i stedet gå over til, at uploade billeder af projekterne til Pinterest og på den måde stadig sikre, at projekterne ikke går i gemmebogen. Nå, det må tiden vise…….

Barnedåbsgave til en lille pige

I efteråret blev pindene anvendt til at fremtrylle denne lille fine kjole fra babystrik på pind 3.

Min mor havde et lager af det røde garn liggende, som jeg fik foræret. Jeg synes det passede godt til denne lille sag.
Kjolen nåede lige at få monteret knapper inden den skulle foræres væk til barnedåb.

Modtageren passer kjolen og den er blevet brugt i juledagene, så den er vidst faldet i god jord;)

Største diagramstrik til dato er færdigt.

Det første store Diagramstrik er nu færdigt. Det er det store nordiske sjal, som jeg strikkede for min søsters kollega. Sjalet er endnu ikke afleveret til modtageren, så venter spændt på dommen. Projektet var egentligt et hendes mormor skulle have lavet, men som hun desværre aldrig blev færdig med. Der er noteret i opskriften, at der skulle laves foer. Jeg synes dog at diagramstrikken i sig selv var så fin, at jeg til at starte med, synes det var lidt synd at lave foer.  Efter at sjalet er færdigt synes jeg dog alligevel at det giver et fint sammenspil.

Et meget spændende projekt, som kom til at tage en del tid. Ikke mindst fordi det var meget ensformigt og fordi garnet kludrede for mig. (Jeg er ikke så god til at få rullet garnet op, hvis det ikke er rullet op på forhånd, men lært af dårlig erfaring er det nok noget, som jeg skal til at øve mig i.

 

 

 

Bryllups-kreativiteter

En del af de kreative timer blev i foråret brugt på planlægning og klargøring til bryllup. Set i bagspejlet var der faktisk en del elementer, som vi selv kreerede. Inspirationen havde vi fået forskellige steder fra. DIY bryllups ideer fra google, input fra andre bryllupper, Pinterest og så vores egne input.

For at få gæsterne til at reservere datoen og ikke mindst selv få fastlagt denne, sendte vi et lille år forinden datoen ud på små magneter. Efterfølgende fulgte selve indbydelsen, der var skrevet som et eventyr, og ønskeseddelen var ligeledes skrevet ind i denne historie.

WP_20151108_005[1]

Selve festen blev holdt på Trudsholm gods. “Et gods i romantisk forfald”, som de selv beskriver det på deres hjemmeside. DVS. et gammelt stort hus, som ikke er blevet vedligeholdt, men alligevel har det sin charme -ikke mindst grundet personalet, som har indrettet huset med passende møbler. På stedet var der værelser til overnatning for de gæster der ønskede det. Husets stand taget i betragtning var der ikke nøgler til disse, så vi valgte selv at lave værelsesnøgler, for stemningens skyld.

DSC_3880

Middagen blev afholdt i stalden og vi kunne egentlig godt lide bordene, som de var i rå Elmetræ. Inspiraret fra Pinterest valgte vi derfor at lave løbere af billeder. Motiverne var alle af os gennem årerne, sammen eller hver for sig. Ens for dem var, at de var fremkaldt i sort og hvid i forskellige nuancer til selve lejligheden.
Til borddækningen havde vi også lavet en lille folder med en liste over alle gæster og en lille historie omkring disse, bl.a hvor vi kendte dem fra, en god måde at sørge for at få snakken i gang.

bordpynt

Krea-Musen stod også bag noget af påklædningen. Kæresten bestemte sig i sidste øjeblik for, at en hjemmelavet butterfly skulle være en del af hans påklædning- og gerne en til forloveren også. Det blev derfor til 2. stk hæklede butterflys, magen til de tidligere fremstillede. Denne gang blev de dog noget pænere, ikke mindst fordi en tilfældig rest fra garnkurven var erstattet med broderigarn fra stof og stil som også tilføjer lidt glans. For første gang blev det til en rigtig syet lukning i stedet for elastiksnøre og en lille besked blev endvidere tilføjet kærestens – nu mandens:) butterfly.

 

L&Abryllup-23WP_20151108_002[1]WP_20151108_004[1]

Da jeg havde set Lillys priser på Brudeslør, blev jeg virkelig nærig og valgte i stedet at fabrikere dette selv. Det var meget lige til. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift og tilføjede et “drys” af perler over sløret.

P1060792